
Gert Nielsen
Sådan fik slagterfirmaet Gert Nielsen forbedret deres webshop hos Consit
Opgave
Vejen til en ny partner
Hos Consit er vores vigtigste succeskriterium at hjælpe vores kunder med at realisere deres digitale potentiale. Det gør vi ved at kombinere en dyb forretningsforståelse med en stærk digital og teknisk ekspertise.
Da Gert Nielsen A/S i foråret 2024 søgte en ny DynamicWeb-partner til at varetage deres B2B-webshop baseret på DynamicWeb Swift, stod det klart, at de ønskede en teknisk stærk partner, der kunne løfte deres løsning til næste niveau.
Fra vores første møde med Gert Nielsen havde vi en god og åben dialog om deres ønsker til en ny partner.
En vigtig del af denne proces var at få forventningsafstemt, hvilke kompetencer de efterspurgte og hvordan vi kan hjælpe. En god og letforståelig dialog med deres partner var noget, de vægtede højt.
Det stod hurtigt klart, at de havde brug for mere end blot en webleverandør. De ønskede en sparringspartner, der kunne forstå deres unikke udfordringer som en traditionsrig slagtervirksomhed og omsætte denne indsigt til konkrete og værdiskabende initiativer.
Efter en række møder blev vi enige om, at Consit og Gert Nielsen var et godt match. Vores første opgave blev at få overdraget deres webshop og gå i gang med at løse de udfordringer, der hæmmede deres daglige forretning.

Om
Kvalitet og håndværk
Gert Nielsen A/S er et traditionsrigt slagterfirma, grundlagt i 1946. Virksomheden har i dag 30 ansatte og drives af tredje generation af dedikerede slagtere og pølsemagere, som værner om deres håndværk.
De tilbyder et omfattende udvalg af kød, pølser, burgere, charcuteri og Sous Vide-produkter m.m., som leveres til restauranter, caféer, burgerjoints, kantiner og storkøkkener.

Løsning
Tekniske forbedringer
Når vi overtager en webløsning, bliver vores konsulenter hurtigt en del af processen. Det er vigtigt at få opbygget en god kunderelation og få indsigt i kundens forretning og arbejdsprocesser, så vi bedst muligt kan hjælpe og rådgive kunden. Hos Gert Nielsen blev det tydeligt, at der var behov for tekniske forbedringer for at optimere deres løsning.
Vi opgraderede DynamicWeb-platformen til den nyeste version og forbedrede ERP-integrationen til NAV. Disse forbedringer eliminerede tidligere dataudfordringer og skabte en mere stabil og effektiv løsning.
For at skabe maksimal værdi tilbød vi desuden undervisning i brugen af DynamicWeb, så deres team selv kan administrere webshoppen og reagere hurtigt på kundernes behov.
Vi har desuden tilpasset løsningen for at forbedre slutkundernes oplevelse og sikre en smidig integration mellem webshop og økonomisystem. Resultatet er en driftssikker og brugervenlig løsning, der understøtter Gert Nielsens forretningsmål og vækstambitioner.

Resultat og fremtid
Et stærkt fundament for videreudvikling
I dag arbejder vi tæt sammen med Gert Nielsen om løbende forbedringer og nye initiativer. Med en stærk digital platform på plads kan de fokusere på at levere deres produkter til endnu flere kunder og udvikle deres digitale strategi.
"Consit har givet os en løsning, der fungerer – både for os og vores kunder. Deres evne til at forstå vores forretning og omsætte det til konkrete resultater har været en gamechanger. Vi føler os i trygge hænder og ser frem til at videreudvikle vores e-commerce med deres hjælp."
– Martin Nielsen, CFO, Gert Nielsen A/S
Se løsningen her: https://www.gertnielsen.dk/

Vil du vide mere?
Thomas Dzougov
Salgschef
+45 21 43 90 84
td@consit.dk
